Festival 2017

Sorø Privatskole fejrer foråret med åben skole for elever og familier. En lang skoledag for børn og voksne med udstillinger, aktiviteter og fællesspisning på skolen. Den årlige forårsfestival finder sted på Sorø Privatskole fredag den 19. maj.

 

 

Festival 2017 på Sorø Privatskole bliver afholdt i forlængelse af skoleårets sidste fordybelsesuge, en uge hvor elevernes normale skema erstattet med et enkelt fag eller emne i en hel skoledag eller flere, hvor eleverne har arbejdet med deres egne og forskellige projekter i klassen eller på årgangen.

 

Festivalen på Sorø Privatskole består af forskellige boder, fremvisninger, værksteder, quizer samt musik og underholdning med rig mulighed for at komme rundt på skolen for at se, høre, røre, dufte og smage.

 

Eleverne starter skoledagen som normalt kl. 8, hvor de i løbet af dagen forbereder sig på at tage imod alle gæsterne. Kl. 14 er der officiel åbning i skolens amfiteater, hvorefter gæsterne løbende ankommer og oplever festivalen. Senere på eftermiddagen, kl. 17, tager de plads ved borde og bænke, eller på græs og tæpper, og spiser sammen indtil festivalen slutter kl. 19.

 

Skolen har fået tilladelse til lukke Frederiksvej for biler i begge retninger i forbindelse med Festival 2017 på fredag, kl. 8.00-20.00. Det sker fra fodgængerfeltet på Frederiksvej og hen til Wilstersvej.