Festival 2018

Eleverne på Sorø Privatskole fejrede forårets komme med åben skole for deres familier fredag d. 18 maj. Den lange skoledag bød på udstillinger, aktiviteter og fællesspisning på skolen.

 

Sorø Privatskole har fire såkaldte fordybelsesuger i løbet af skoleåret, hvor elevernes normale skema erstattes med et enkelt fag eller emne i en hel skoledag eller flere. Ugen giver plads til projektarbejde, ture ud af huset og samarbejde på tværs af årgange. Årets sidste fordybelsesuge bliver hvert år afsluttet med en kæmpe festival på skolen.

 

”På Sorø Privatskole er forår lig med Festival. Festivalen fremmer skolens forskelligheder, når den bringer elever, medarbejdere, familier og naboer i snak. Den øger kreativiteten, når vi får mulighed for at vise vores evner frem for hinanden. Og så styrker den skolens trivsel, når vi leger, synger, spiser med mere sammen. Kort sagt, så gør festivalen Sorø Privatskole til en bedre skole,” - Nanna Kofoed Øhrgaard, skoleleder

 

Festivalen på Sorø Privatskole bestod af forskellige fremvisninger, værksteder, quizer, musikalske indslag og boder med salg af vådt og tørt.