Juleafslutning 2016

Sorø Privatskole holder tradition tro fælles juleafslutning i Sorø Klosterkirke sidste skoledag før juleferien.

 

En af landets største og smukkeste middelalderkirker, Sorø Klosterkirke, udgør hvert år rammerne for juleafslutningen på Sorø Privatskole. En flot fælles afslutning på kalenderåret, hvor alle skolens 667 elever samles i kirkebygningen med salmesang, taler, højtlæsning af juleevangeliet og musikalske indslag.

 

”Juleafslutningen i Sorø Klosterkirke er en tradition, der er forankret i skolens mere end 100 år gamle historie. Det er en fast del af skolens kultur, at vi samles i fællesskab sidste skoledag før en ferie. Det gør vi også før efterårsferien og sommerferien,” forklarer Tórður á Brúnni afdelingsleder for Musikskole og arrangør af juleafslutningen.

 

Alle elever mødte på skolen som normalt kl. 8.00, hvor der var klasselærerdag med julehygge, pakkeleg og lignende de første par timer af dagen. Derefter, cirka kl. 10:10, gik de første klasser ned gennem byen til Sorø Klosterkirke, hvor juleafslutning startede kl. 10.45. Kl. 12.00 var det hele slut, hvorefter eleverne kunne gå på en velfortjent juleferie.

 

Program

  • Fælles: ”Det kimer nu til julefest”
  • Indskoling: ”Nu tændes tusind julelys”, ”Det sørme, det sandt”
  • SkoleKor: ”Away in a Manger”, ”Så blev det endelig jul”
  • Elevråd: Juleevangeliet ved elevrådsformand
  • Kristian Jydegaard Axelsen 9.Y
  • Fælles: ”Et barn er født i Betlehem”
  • Sognepræst: Fortælling ved sognepræst Kristian Østergaard
  • Det Gode HerreKor: ”Velkommen igen Gud engle små”
  • Fælles: ”Glade jul, dejlige jul”
  • Skoleleder: Glædelig jul ved skoleleder Casper Madsen
  • VoksenKor: ”O Holy Night”
  • Sognepræst: Velsignelsen ved sognepræst Kristian Østergaard
  • Fælles: ”Dejlig er jorden”