Sidste skoledag i den olympiske ånd

Sorø Privatskole sluttede fredag den 28. juni skoleåret af med sine tradtionsrige - og helt særlige - olympiske lege, hvor 600 elever, fordelt i forskellige lande, dystede på kryds og tværs af klasser og årgange.

Blandt disciplinerne i år var gummistøvlekast, gæt en lærer, ræs i trillebør, gæt en sang og ram overliggeren, hvor eleverne skulle ramme fodboldmålets overligger, så en spand fyldt med vand væltede ned over læreren.

De olympiske lege blev afsluttet på skolen, hvor afslutningsceremonien fandt sted i skolens amfiteater med præmieoverrækkelser og fællessang, før eleverne kunne gå på en lang, velfortjent sommerferie.

Første skoledag efter ferien er mandag den 12. august.

God sommer!