Skolefest 2017

Sorø Privatskole holder den traditionelle skolefest i Sorø Hallerne lørdag d. 11. marts for elever, forældre og medarbejdere. I år opfører skolen musicalen De Tre Musketerer som midtpunkt i skolefesten. Det forventes, at op imod 1.200 gæster deltager i skolefesten.

 

 

Skolefesten i Sorø Hallerne er årets helt store festdag på Sorø Privatskole for elever og familier på tværs af klasser og årgange. Skolefesten er delt op i tre dele. Første del består af fællesspisning, hvor maden bliver serveret af VIGGIS - Event Catering. Anden del består af musicalen De Tre Musketerer, som bliver opført af skolens Drama & musik-linje. Tredje og sidste del består af musik leveret af partybandet PopRecycle og diskoteket Sparto samt fælles hygge med kaffe og kage.

 

”Det er et stort arbejde, at få sådan en kæmpe skolefest med catering, musical og live musik på benene. Vi er trods alt bare en skole og ikke professionelle event makers. Men skolefesten er noget vi prioriterer højt, og når vi står dér omgivet af glade børn og voksne, så er det også det hele værd. Skolefesten har en langt større betydning for skolen end man lige tror.” - Lene Topshøj, konstitueret skoleleder

 

Skolefesten starter kl. 17.00, hvis du har købt en mad-billet. Dørene åbner kl. 16.45. Hvis du købt en drama+musik-billet, starter skolefest kl. 19.00. Dørene åbner kl. 18.30. Skolefesten slutter kl. 23.00. 

 

Af hensyn til brandmyndigheder, planlægning og administration kan billetterne købes fra onsdag d. 1. februar til tirsdag d. 21. februar. Vi kommer rundt i alle klasser i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen onsdag d. 8. februar og torsdag d. 9 februar. Billetterne kan også købes på skolens kontor. I udfylder den udleverede billetbestillingsblanket og afleverer den sammen med kontanterne, hvorefter vi udleverer billetterne. Vi tager kun kontanter.

Invitation