Skolefodbold kredsfinale-sejr

Tillykke til Sorø! Sorø Privatskoles piger er klar til at repræsentere byen i forårets kvartfinaler i verdens største skolefodbold-turnering Ekstra Bladet Skolefodbold.

 

Kredsfinalekampen Sjælland Midt blev spillet i Hedehusene Ny Idrætspark mod Fløng Skole. Sorø Privatskole vandt 0-1 efter forlænget spilletid i en intens kamp med mange nærkampe.

 

Pigerne i grønt var under pres fra første minut, men de holdt stand, og da pigerne i sort endelig slap igennem, blev de reddet af målstolpen. 2. halvleg blev præget af mange nærkampe, og dødbolde omkring midten, uden det blev rigtig målfarligt. Holdene måtte derfor ud i 2 x 10 min. forlænget spilletid. Her kom udeholdet ind med en genvundet energi, og flere styrtløb mod mål, til overraskelse for hjemmeholdet, som troede de skulle lukke kampen. Og så kom 0-1 målet til Sorø efter et godt sparket hjørnespark.

 

"Vi kæmpede bare røven ud af bukserne. Vi ville bare så gerne vinde. Man kunne virkelig mærke det, da vi kom." - Malou Larsen til Ekstra Bladet.

"Kun sejren tæller. Jeg går altid efter at vinde. Det gælder i alt, om det så er brætspil, kortspil, håndbold eller kroket i haven. Jeg hader, hader at tabe." - Karen Strøyer til Ekstra Bladet.

 

Der blev krammet og danset i den ene ende, mens tårerne så småt trillede frem i den anden ende. Pigerne kæmpede til det sidste og gav aldrig op. En historisk sejr for pigefodbolden på Sorø Privatskole. 

 

Her er links til alle artikler, billeder og interviews fra Ekstra Bladet:

#skolefodbold