Ledige stillinger

Sorø Privatskole søger en engageret musiklærer, der brænder for sit fag.

Måske spiller du i band, eller måske har du på anden måde noget,

som gør dig speciel og dermed interessant hos eleverne.
Vi søger en lærer på fuld tid til undervisning i musik, undervisning på vores 

musikskole og undervisning i dit eventuelle linjefag/sidefag.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.

Se stillingsopslaget.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Uopfordrede ansøgninger

Du er velkommen til at sende din uopfordrede ansøgning til job@sprs.dk

Datapolitik

Vi gør opmærksom på, at når du sender en ansøgning til Sorø Privatskole, herunder eventuelle bilag og billeder, giver du samtidig samtykke til, at oplysningerne må opbevares i tre måneder efter ansøgningsfristens udløb.

Om Sorø Privatskole

  • 3-sporet 10-årig grundskole med ca. 660 elever.
     
  • SFO for 0.-3. årgang og klub for 4.-6. årgang.
     
  • Bredt tilbud med linjefag og frivillig undervisning i alt fra musik til science.
     
  • Moderne faciliteter med fx interaktive tavler i alle klasse- og faglokaler, iPads i undervisningen, Mac og iPad-ordning for lærerne og et solidt trådløst netværk.
     
  • Grundlagt for mere end 130 år siden, og en af de mest fremtrædende skoler i lokalområdet.