Dygtig Musik- & Engelsklærer (barselsvikar)

Har du stærke kompetencer inden for sociale relationer, klasseledelse og didaktik? Trives du i samarbejde med kollegaer, elever og forældre? Fylder musik en stor del af dit liv og dagligdag? Så er det måske dig, som vi søger!

Sorø Privatskole søger en dygtig musiklærer, der brænder for sit fag. Måske spiller du i band, eller måske har du på anden måde noget, som gør dig speciel og dermed interessant hos eleverne. Vi skal have dækket undervisningen inden for musik og engelsk. Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer om ugen fra medio november 2018 frem til juleferien 2019.

Vi tilbyder et job på en velfungerende og udviklingsorienteret skole, der er kendetegnet ved mødet med engagerede elever, forældre og kollegaer. Vi er stolte af vores faglige resultater, og vi prioriterer et godt fagligt miljø med gode muligheder for at udfordre den enkelte. I de kommende skoleår arbejder vi med et 3-årigt udviklingsforløb i læringsledelse i samarbejde med Kompetencehuset Heckmann med brug af læringsmål, taksonomier og kriterier.

Musik fylder meget på Sorø Privatskole. Vi har fællessang og musik til vores ugentlige samlinger, mange forskellige traditioner og musikskolens koncerter. Musikskolen tilbyder hvert år en række frivillige undervisningstilbud, som foregår efter den normale skoletid. Her kan eleverne vælge mellem musikalske værksteder, instrumental undervisning og sangundervisning.

Eleverne i 1.-6. klasse anvender iPads i undervisningen. I 7.-9. klasse medbringer eleverne deres egen computer. Ambitionen er at benytte digitalt pensum og undervisningsmateriale samt værktøjer for øget elevsamarbejde og individuel instruktion i alle fagområder. Målet er at accelerere elevernes læring gennem en synliggørelse af læringsmål, der sikrer øget ansvar og motivation for læring.

Skolen er afdelingsopdelt, og du vil blive tilknyttet indskolingen og mellemtrinnet samt relevante fagteams. Du bliver en del af et ambitiøst lærerkollegium med gode muligheder for sparring. Du kan læse mere om skolen på www.sprs.dk. Du er også velkommen til at komme og besøge skolen.

Stillingen ønskes besat 19.11.18. Ansøgningsfristen er 21.10.2018. Ansøgningerne vil løbende blive behandlet. CV og eksamensbevis sendes i PDF-format til job@sprs.dk. Kontakt Nanna Kofoed Øhrgaard, skoleleder, 20 90 41 57, eller afdelingsleder indskoling, SFO & klub Johnnie Christiansen, 20 90 41 58, hvis du vil høre mere.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og børneattest ved ansættelse på skolen. 

Datapolitik

Vi gør opmærksom på, at når du sender en ansøgning til Sorø Privatskole, herunder eventuelle bilag og billeder, giver du samtidig samtykke til, at oplysningerne må opbevares i tre måneder efter ansøgningsfristens udløb.

Om Sorø Privatskole

  • 3-sporet 10-årig grundskole med ca. 660 elever.

  • SFO for 0.-3. årgang og klub for 4.-6. årgang.

  • Bredt tilbud med linjefag og frivillig undervisning i alt fra musik til science.

  • Moderne faciliteter med fx interaktive tavler i alle klasse- og faglokaler, iPads i undervisningen, Mac og iPad-ordning for lærerne og et solidt trådløst netværk.

  • Grundlagt for mere end 130 år siden, og en af de mest fremtrædende skoler i lokalområdet.