Om dagligdagen for ansatte

Lærerne på skolen underviser skolens børn og unge. Udgangspunktet for undervisningen er lærernes faglige stofområde, der skal formidles videre til eleverne. Det er lærerens opgave at sørge for, at alle elever både får tilstrækkeligt med vidensmæssige udfordringer og får lært mest muligt inden for det pågældende fag.

 

Dedikerede medarbejdere: Skolen uddeler pins/nåle til alle medarbejdere, hvor skolens logo er trykt sort på hvidt. Derudover overrækker skolen pins/nåle til medarbejdere, der har været en del af skolen i 10 år eller mere, som en anerkendelse af deres arbejde. Læs mere under "Anerkendelse af ansatte"

 

Arbejdet som lærer

Det pædagogiske aspekt spiller en stor rolle i undervisningen på skolen. En lærer skal selvfølgelig være fagligt dygtig inden for sit undervisningsområde, men det er mindst lige så vigtigt, at have lyst til at arbejde med børn og unge. Der hører også en del andre arbejdsopgaver til lærerjobbet. Fx forældremøder, lærermøder, deltagelse i fællesarrangementer på skolen. Lærerne underviser først og fremmest i de linjefag, som de har specialiseret sig i, men det kan også være andre af skolens fag.

 

Skolestart: I starten af skoleåret har vi en fælles introdag for nye medarbejdere, hvor vi gennemgår hverdagen på skolen. Her kommer vi bl.a. ind på læringssyn, kultur, faglighed og ledelsesstruktur.

 

Arbejdet som pædagog

Pædagogerne på skolen er dygtige til at sætte sig ind i børnenes hverdag. De skal vise fysisk og psykisk styrke, tålmodighed, fantasi og initiativ. Derudover er gode samarbejdsevner vigtige, da arbejdet ofte foregår i teams. I arbejdet med børn og unge er det målet at give dem oplevelser og udfordringer, så de kan få erfaringer og tro på sig selv og andre. Arbejdet tager udgangspunkt i børn og unges interesser inden for fx hobbyarbejde, idræt, musik, spil eller teater, og der arrangeres fester, konkurrencer og ture. Det tætte samarbejde med forældre har stor betydning, da pædagogerne taler med forældrene om barnets trivsel og udvikling. Der kan også være samtaler om andre emner vedrørende opdragelse.

 

PersonalenytPersonalenyt er et nyhedsbrev, der er planlagt til at udkomme 8-10 gange henover skoleåret på opslagstavlen på PersonaleIntra. Personalenyt består af vigtig og relevant information til personalet.

 

Fællessamlinger

Der er fællessamlinger med sang og musik for indskolingen (0.-3. årgang), mellemtrinnet (4.-6. årgang) og for overbygningen (7.-9. årgang). Indskolingen har to ugentlige fællessamlinger og mellemtrinet og overbygningen har en ugentlig fællessamling. Forældre er meget velkomne til at deltage. De aktuelle tidspunkter fremgår af skemaet på PersonaleIntra. Fællessamlingerne er aflyst i fordybelsesugerne (F-uge) og på skoledage med specielle aktiviteter.

 

Skole-hjem-samarbejde: Lærerne skal kontaktes på skolen i arbejdstiden mandage, onsdage, fredage kl. 7.50-15 og tirsdage og torsdage kl. 7.50-16.30. Forældremøder ligger fra kl. 18-19.30. Skolehjemsamtaler ligger fra kl. 15 og frem.

Download: Infofolderen 2016-17
Download:
Infofolderen 2016-17

Studietid

På alle årgange er der afsat 3 lektioner om ugen til lektielæsning. I studietiden vil der være lærere tilstede, som kan give faglig støtte i lektiesituationen, på tværs af klasserne. Hvis en elev ikke har lektier, kan der altid læses. Studietid er ”stille-tid” og der skal være ro til fordybelse. Formålet med studietid er at indarbejde rutiner og arbejdsmønstre, der kan gavne den enkelte elevs faglige kompetencer og læringsstrategier. Studietiden giver desuden mulighed for at støtte eleverne i gruppearbejdet, i lektiesituationen og ved at planlægge korte fagkurser.

 

Fleksibilitet: Der er flexbånd på skolen mandag til fredag kl. 7.50-9.30 samt mandage, onsdage og fredage kl. 13.50-15.00. Der er derudover en disponibel pulje på 40 timer som lærer og 25 timer som pædagog, som man selv disponerer over, og som også kan bruges på, at arbejde hjemme.

Download: Skolens nyhedsbrev
Download: Skolens nyhedsbrev

Læsebånd

Læsebåndet er placeret på tværs af skoledagen for 1.–9. årgang:

  • 1.-4. årgang kl. 13.50-14.20
  • 5.-9.årgang kl. 12.00-12.20

Alle elever læser som udgangspunkt i deres klasse. Eleverne har selv litteratur, enten som en fysisk bog eller en elektronisk bog. Læsebådet er ”stille-tid”, hvor der skal være ro til fordybelse. Formålet med læsebåndet er at styrke læseforståelse og -hastighed. Læsebåndet planlægges af dansklærerne på årgangen i tæt samarbejde med vores læsevejledere. Faglærerne står også for planlægningen af kortere forløb for at understøtte den faglige læsning.

 

Fælles forberedelse: Torsdage er fastholdt som mødefri for at gøre det lettere, at finde tid til fælles forberedelse.

 

Idræt, svømning og madkunst

En del af undervisningen foregår udenfor skolens matrikel. Eleverne går til og fra disse timer i de tilstødende frikvarterer. 3.-9. årgang har idrætsundervisning i Sorø Hallen. Sorø Helsebad udgør rammerne for svømmeundervisningen på 5. årgang. Og madkunstundervisningen på 6. årgang foregår på Sorø Husholdningsskole.

 

Tirsdagsmøder: Tirsdagsmøderne er korte møder, hvor ledelsen og medarbejdere har mulighed for at dele relevant information. Referaterne af møderne gemmes på PersonaleIntra.

 

Linjefag i udskolingen

Linjefagslektionerne ligger som to sammenhængende lektioner om ugen fælles for udskolingen, så alle elever har linjefag sammen. Formålet med linjefagene er at styrke elevernes forståelse af verden omkring os, samt at arbejde med tillærte kompetencer i konkrete opgave- og problemløsningsforløb. Det bærende princip er, at eleverne i dialog med deres lærere og forældre vælger linje efter interesse og kompetencer. Eleverne kan skifte linje efter hvert skoleår, men kan også vælge at følge linjen i alle tre år. Eleverne kan vælge mellem nedenstående linjefag.

  • International orientering
  • Kunst & litteratur
  • Science & innovation
  • Drama & musik
  • Kommunikation & medier

Afdelingsmøder: Der er i skoleåret planlagt omkring 8 afdelingsmøder (gruppemøder). 3-4 af gruppemøderne vil blive konverteret til fællesmøder, når der er behov for fælles information eller debat.

Sociale medier

Skolen bruger aktivt de sociale medier i forskellige sammenhænge. Det kan være deling af hverdagsmomenter, mærkedage, informationer, presseklip, stillingsopslag eller lignende.

Følg os på

 

Om dagligdagen - SFO
Om dagligdagen - Klub
Om dagligdagen - Musikskole
Om dagligdagen - Skole