Klar til tre dimissioner

Onsdag den 23. juni holder Sorø Privatskole dimission for årets afgangselever på 9. årgang.

Pga. corona bliver eleverne og deres forældre inviteret klassevis til dimissionen i skolens gymnastiksal. Det betyder, at der gennemføres en dimission for hver klasse: Det er kl. 17:00 for 9.X, kl. 18:30 for 9.Y og kl. 20:00 for 9.Z.

Forløbet for hver dimission er følgende: Velkomst og tale ved skoleleder Nanna Kofoed Øhrgaard, herefter er der overrækkelse af afgangsbeviser og legater. Der sluttes af med en forfriskning og officiel fotografering af eleverne i skolegården.

”Vi glæder os til at fejre vores afgangselever, hvis afsluttende skoleår i den grad har været præget af corona-krisen. I år har eleverne været oppe i færre skriftlige og mundtlige afsluttende prøver i forhold til et normalt skoleår. Heldigvis har vi i år kunnet fejre deres sidste skoledag, næsten som vi plejer,” siger skoleleder Nanna Kofoed Øhrgaard.

Hun nævner, at eleverne har taget udfordringerne med online-undervisning med sindsro, ligesom de har accepteret, at årgangens tur til Berlin, diverse skolefester og juleafslutningen i Klosterkirken ikke blev til noget i deres afsluttende skoleår.

”Jeg er stolt af vores elever. Denne årgang er gjort af et helt særligt stof, og jeg glæder mig til at tage en festlig afsked med dem til deres dimissionsfest, siger Nanna.

 

Fotos fra sidste års dimissioner.

 

Se omtale på Dit Sorø.