Ordblindedag med Blachmann

Mandag den 28. marts deltog 25 elever fra SPRS og tre lærere i Sorø Kommunes ordblindedag.

Arrangementet fandt sted i Sorø Hallerne, hvor alle ordblindeelever i kommunen var inviteret.

Dagens formål var at skabe mere åbenhed om ordblindhed, og hvad det betyder for det enkelte barn.

Eleverne deltog blandt andet i et stjerneløb, hvor de skulle scanne QR-koder og svare på spørgsmål, som de kunne få svar på rundt omkring på de forskellige stande.

Et af dagens højdepunkter var et indlæg ved tidens aktuelle X-Faktordommer Thomas Blachmann, der selv er ordblind.

Blachman lagde vægt på, at man skal sige tak for sin ordblindhed, for den gør én til noget særligt. Han opfordrede til, at man generelt taler ordblindhed op.

Til forældrende sagde han, at de ikke skal gøre deres barns ordblindhed til et problem. "Det skal nok gå," lød Blachmanns budskab.

Der var mulighed for at stille spørgsmål til Thomas Blachmann, og det benyttede Vida fra 7.X, Sofia 3.X og Oscar fra 7.Y sig af.

Ella og Sofia fra 3.X var så heldige, at de sammen med Elvira fra 3.Z fik Kristina til at tage et foto af sig sammen med Blachmann.

Klik på fotos for at forstørre dem.