Skolens eget rengøringsteam er på plads
I juni tog vi fat på at etablere skolens eget rengøringsteam.
”Vi har nu ansat seks medarbejdere, der fremover tager sig af rengøringen på skolen. Vi har fået hjælp af Sorø Kommunes jobcenter med at finde de rette profiler, der kan være med til at øge vores rengøringsstandard og have en mere fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne i dagligdagen. Desuden vil vi kunne levere hovedrengøring flere gange årligt, ” siger pedel Henrik Bo Hansen, der har ansvaret for rengøringen på skolen.
De nye medarbejdere kommer fra hhv. Ukraine, Thailand, Ungarn, Syrien og Danmark.
”Da ikke alle medarbejdere taler dansk, har vi selvfølgelig en sprogbarriere, men så må vi rent fysisk vise, hvad vi ønsker, de skal gøre. Vores nye kolleger er alle sammen rigtig søde og stabile. De gør mere end vi forlanger, og de er kommet rigtig godt gang. Vi kan tydeligt se en forbedring af rengøringsstandarden på skolen,” siger Henrik.
Efter at det nye team har overtaget rengøringen, er klagerne fra skolens medarbejdere faktisk helt holdt op. Henrik har dog ikke fået bemærkninger om den mærkbart forbedrede standard, men det tager han som udtryk for en generel tilfredshed med tingenes tilstand.
Ét af Sorø Privatskoles syv løfter til samfundet gælder skolen og omverdenen: Vi har konkrete aktiviteter og indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del.

