Lærere fra Irland, Tyskland og Finland følger undervisningen

Vi har besøg af 10 lærere fra hhv. Irland, Tyskland og Finland i ugen før påskeferien.

Besøget foregår i regi af Erasmus+, og lærerne følger undervisningen i klasserne, hvor de deltager i undervisningen og møder det danske skolesystem.

Der blev også tid til at få taget det officielle besøgsfoto sammen med skoleleder Nanna Øhrgaard og afdelingsleder Thomas Wenzell Aziz.

Erasmus+ er EU’s uddannelsesprogram, der giver tilskud til europæiske mobilitets- og samarbejdsprojekter i bl.a. grundskolen.

Formålet er at styrke kvaliteten af formel og uformel læring for at fremme kompetencer til arbejdsmarkedet og europæiske værdier. Det sker blandt andet gennem tværnationale samarbejder mellem erhvervsliv og uddannelsesverdenen og via uddannelses- og praktikophold i udlandet for elever, studerende samt undervisere og medarbejdere.

I Erasmus+ programmet indgår de 28 EU-medlemslande, EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein samt Serbien, Tyrkiet og Makedonien.