Lærerstuderende fra Italien og Polen

Her i efteråret og til foråret har vi to internationale lærerstuderende på skolen, der kommer fra Professionshøjskolen Absalon i Vordingborg, hvor de studerer på den internationale læreruddannelse.

Det er Amina (tv) der kommer fra Milano i Italien og Ben, der kommer fra Warszawa i Polen.

Frem til nytår er de begge på skolen hver anden tirsdag, hvor de følger undervisningen hos Julie A. og Maura. I januar vil de være på skolen hver dag, og i månederne herefter er de på skolen hver anden tirsdag.