Nanna sagde farvel
En særlig dag med tak, vemod og stolthed over skolens fællesskab.
Torsdag den 25. juni dannede skolen rammen om en stemningsfuld afskedsreception for skoleleder Nanna Øhrgaard, der efter 19 år på SPRS - heraf ni år som skoleleder - har valgt at give stafetten videre.
Receptionen samlede kolleger, bestyrelsesmedlemmer – nuværende og tidligere – forældre, samarbejdspartnere samt familie og venner til en eftermiddag præget af både taknemmelighed, varme og eftertænksomhed.
I sin tale satte Nanna Øhrgaard ord på den særlige betydning, skolen har haft – ikke blot som arbejdsplads, men som et sted, hun i mange år har følt som sit eget:
"Hvordan siger man egentlig farvel til et sted, der ikke bare har været ens arbejdsplads – men et sted, jeg på mange måder føler som MIT sted?"
Stolt af kulturen – ikke kun resultaterne
Selvom der gennem årene er blevet opnået mange gode resultater, fremhævede hun især én ting som det vigtigste: Den kultur, der er skabt i fællesskab.
Hun beskrev en skole præget af nærvær, energi og ægthed - og plads til både faglig dygtighed, fejl, grin og sårbarhed:
"Det er et sted hvor det er sjovt at være, hvor man må grine og fjolle, hvor man må være faglig dygtig eller helt fejltastisk – og ikke mindst et sted hvor man må være sårbar," sagde Nanna.
Netop den stemning er noget, både besøgende og samarbejdspartnere igen og igen har bemærket, fortalte hun.
Et trygt farvel – og en stærk fremtid
Selvom afskeden har været vemodig, understregede Nanna Øhrgaard, at beslutningen føles rigtig. Hun glæder sig over at kunne give en skole videre i god form, der båret af dygtige medarbejdere, et stærkt ledelsesteam og en engageret bestyrelse.
"Det er en gave at få lov til at aflevere en skole videre til andre i skøn forfatning og få lov til at stoppe på toppen."
En varm tak
I sin afslutning takkede Nanna alle, der har været en del af hendes tid på SPRS
Hun sluttede med budskabet: "Vi har det bedste sted på jord."
Selvom Nanna nu forlader sin stilling som skoleleder, lovende hun, at hun fortsat vil følge skolen – og heppe på den – på afstand.













