Praktiske informationer

Der er åbent i Frøhuset hver morgen kl. 6.30–7.50. Alle indmeldte børn fra børnehaveklasse til 3. klasse kan benytte morgen SFO'en i dette tidsrum. Derudover er der åbent på følgende tidspunkter:

Mandag: kl. 13.40

Tirsdag: kl. 12.55

Onsdag: kl. 13.40

Torsdag: kl. 13.40

Fredag:  kl. 12.55

Fra mandag til torsdag er der åbent til kl. 17.00 og fredag til kl. 16.30 i alle 40 skoleuger.

I ferier er åbningstiden mandag til torsdag kl. 6.30–17.00 (fredag 16.30). 

SFO har i 2024 i sommerferien lukket i uge 29 og 30. Hvis I ønsker at benytte SFO'en i uge 28 og 31, opkræves kr. 550,- pr. uge. Tilmelding er nødvendig.

Der er lukket mellem jul og nytår. Desuden er SFO lukket fredag efter Kristi Himmelfartsdag og Grundlovsdag.

 

Ved sygdom

Hvis børn bliver syge i løbet af dagen, kontaktes forældrene, og der kan blive tale om afhentning af det syge barn. Vi giver kun børnene medicin efter aftale med forældrene. Smitsomme sygdomme skal oplyses til personalet.

 

Garderobe

Hvert barn har sin egen plads i garderoben. Husk i den forbindelse, at der skal være navn i tøj og sko. Børnene skal have indesko og skiftetøj liggende i garderoben. Musikinstrumenter skal efter aftale med musikskolen sættes i musiklokalet om morgenen.

 

Legetøj 

Legetøj medbringes på eget ansvar.

 

Ankomst og afgang

Kontaktpædagogerne henter børnene fra børnehaveklassen til og med 3. klasse i klasselokalerne og krydser børnene ind. Børnene krydser sig ud, når de går hjem, samtidig med de siger farvel til en voksen. Det er vigtigt, at personalet får besked, hvis børnene skal med kammerater hjem. Ændringer af bustider, afhentning af anden voksen end normalt, tidspunkt for hvornår det enkelte barn selv må gå hjem m.m. skrives i Tabulex.

 

Følgeordning

Børn i SFO'en har, efter aftale med afdelingslederen, mulighed for at blive fulgt til bus og aktiviteter på skolen uden ekstra betaling. Der følges til bus og aktiviteter på skoledage i tidsrummet 14.00 – 16.30.

 

Mad

Børnene har mulighed for at samles i køkkenet for at spise den medbragte eftermiddagsmad eller resten af madpakken. Der står altid koldt drikkevand fremme.

 

Folder om SFO

Her er en hurtig introduktion til SFO. Opdateret juni 2022.