Bibliotek

I hjertet af Sorø Privatskole er skolens bibliotek placeret. Her kan alle elever og lærere hente inspiration til projekter, undervisning og opgaveskrivning. Biblioteket har forskellige åbningstider, så det kan være en god idé, at du orienterer dig om disse på forhånd.

 

 

Aktiv læsning og E-bøger

Biblioteket fungerer som det forlængede klasseværelse, der er med til at understøtte en god og aktiv læseudvikling og en faglig fordybelse. Biblioteket indgår som en væsentlig og central del af skolens læringsmiljø. Der tilbydes også e-bøger for 0.-9. årgang fra forlaget Tellerup. Du skal blot logge ind med dit UNI•Login. Derefter kan du downloade bogen til iBooks eller Adobe Digital Editions alt efter, hvilken enhed du har. 

e-bøger fra Tellerup

www.bib.tellerup.dk

Faglighed, fordybelse og fællesskab

Biblioteket er også eventyrenes holdeplads. Bibliotekarerne læser den gode historie sammen med de yngste årgange og de deler deres glæde ved litteraturen med de ældste. Hvis du ikke har brug for bibliotekarerne, kan du selv gå på opdagelse i bogreolerne eller benytte bibliotekets Mac's og printere, som er til rådighed for elever på mellemtrinnet og udskolingen. I frikvartererne fungerer biblioteket som stedet, hvor du kan hygge dig med en god bog, quizze med kammeraterne eller checke din mail. Her er plads til både faglighed, fordybelse og fællesskab.

 

Kontakt

Du kan kontakte skolens bibliotekarer, Gitte Vænggaard og Mie Højland-Nielsen, på bibliokteket. Alternativt kan du ringe på 57 83 01 42 eller skrive til bib@sprs.dk.