Børnehaveklasse

Børnehaveklasse på Sorø Privatskole er et overgangsår, der bygger bro mellem de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse. Børnehaveklasserne ledes af en børnehaveklasseleder med støtte af en pædagog i dele af undervisningen. Undervisningen i børnehaveklassen er ikke ligeså fastlåst som i andre klasser. Fx går en del af undervisningstiden med leg samt fysiske og kreative udfoldelser.

 

Optagelse på venteliste

Rent praktisk udfylder I en formular om optagelse på venteliste, hvorefter barnet bliver optaget på ventelisten. Vi opkræver ikke et ventelistgebyr ved optagelse på ventelisten.

 

 

Eleverne i børnehaveklassen

Elever der starter i børnehaveklasse, er 5-6-årige børn, som skal fastholde den viden og de færdigheder, de har tilegnet sig i den tidlige barndom, samtidig med at de skal stræbe efter at mestre udfordringerne i den nye verden, som skolen åbner dørene til.

 

Leg som arbejdsområde

Legen er et arbejdsområde i børnehaveklassen, hvor eleverne skal tilegne sig målrettede faglige færdigheder. Det handler grundlæggende om, at eleverne skal kunne se en mening med arbejdet og kunne vælge ud fra personlige interesser. Det kan lade sig gøre, fordi forløbet opdeles og systematiseres, så det inddrager eleverne i undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering.

 

Undervisningen

Børnehaveklasselederen planlægger undervisningen i børnehaveklassen, så hvert enkelt elev lærer så meget som muligt. De har fokus på sprogvurdering, undervisningsdifferentiering og opmærksomhedspunkter. Sprogvurderingen af eleverne finder sted i starten af skoleåret. Resultaterne bruges ved tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning, der tilgodeser elevernes aktuelle sproglige kompetencer og forudsætninger. Undervisningsdifferentiering går ud på at vælge den rette undervisningsmetode og det rette niveau til de rette elever på den rette tid. Et opmærksomhedspunkt er en beskrivelse af den mindste grad af målopfyldelse i forbindelse med udvalgte læringsmål, som er en forudsætning for, at eleverne kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin.

 

6 kompetenceområder

Børnehaveklassen består af seks kompetenceområder:

1. SprogOmrådet sprog skal ikke ses som et isoleret område, da det udgør et centralt område i undervisningens opbygning generelt. Fokus er på samtale, fortælling og oplæsning, sproglig bevidsthed samt skrivning og læsning.

2. Matematisk opmærksomhedMatematisk opmærksomhed betyder, at eleverne arbejder med enkle taleksempler og simple geometriske figurer og derigennem får mulighed for at samtale om og med matematik. 

3. Naturfaglige fænomenerMed dette område får eleverne, gennem konkrete oplevelser og viden, mulighed for at gøre sig erfaringer med naturen, så de får lyst til at færdes i den. Eleverne bliver iagttagende i deres naturoplevelser og lærer at tage hensyn til naturen.

4. Kreative og musiske udtryksformerDette område har fokus på, at musiske og kreative tilgange medtænkes i undervisningen generelt. Kunstformernes indtryk inddrages i undervisningen både som kilde til viden og som oplevelse.

5. Krop og bevægelseOmrådet handler ikke kun om fysisk udfoldelse. Der er også fokus på, at eleven psykisk og fysisk kan færdes trygt på skolen og i den lokale trafik. Elevernes viden om egen krop og glæden ved at bruge kroppen varieret, om betydningen af god hygiejne og af at spise sundt udvikles også. 

6. Engagement og fællesskabDette område handler om, hvordan man får aktive, deltagende, reflekterende og sociale elever til glæde for både eleven selv og klassens og skolens fællesskab. Fokus er på hver enkelt elev og på de fællesskaber, som de indgår i.

 

Færdigheder ved skoleårets afslutning

Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at:

  • være med til at opbygge klassens fælles regler,
  • tage del i ansvaret for fællesskabet,
  • løse konflikter ved hjælp af sproget,
  • forstå en kollektiv besked, og handle derefter,
  • deltage i en samtale,
  • tale om sprog - undre sig og søge forklaring på det, man ikke forstår,
  • afprøve og udvikle sproget,
  • have kendskab til bogstavernes navn-lyd-form,
  • lege og eksperimentere med sætninger og ord,
  • eksperimentere med børnestavning,
  • have kendskab til tal og tælleremser,
  • forbinde talnavn- talsymbol- antal,
  • kende til betydningen af god hygiejne og sund kost,
  • færdes hensynsfuldt i naturen,
  • lægge mærke til naturen, - tænke over og stille spørgsmål til sine iagttagelser,
  • udtrykke sig på forskellige måder, f.eks. med billeder, sang, drama, bevægelse,
  • beherske og bruge sin krop.