Science og Talent

Sorø Privatskole er Science og Talent skole.

 

”Certifikatet er et bevis på vores daglige fokus på talentudvikling. Vi har sat klare mål for talentarbejdet på Sorø Privatskole, og vi har uddannet talentvejledere til at hjælpe med at planlægge undervisningen - og ikke mindst identificere de elever med talent eller særlige forudsætninger,”  - Nanna Kofoed Øhrgaard

 

Særligt talentfulde elever

Skolen er certificeret Science og Talent skole, fordi vi skaber et læringsmiljø, der øger elevernes faglige præstationer. Vi danner rammerne for et læringsmiljø, hvor også de særligt talentfulde elever bliver en naturlig del af skolens virke.

TalentcampDK

Sorø Privatskole tilbyder talentcamps gennem TalentCampDK til elever med særligt talent. .

TalentCampDk som er en forening, der består af medlemsskoler fra hele landet, som tilbyder deres talentfulde elever ekstra udfordringer. TalentCampDK samler disse elever i landsdækkende camps i fagene dansk, engelsk og matematik i tre-årige forløb. Her kan eleverne dygtiggøre sig i deres fag og få et netværk af ligesindede fra samme årgang og blive inspireret af fagligt stærke mentorer. Campen består af to dage med intensiv undervisning fra morgen til aften og én ekskursionsdag ud af huset. Undervisningen varetages primært af universitetsstuderende.

Fokus på talentudvikling
Sorø Privatskole er certificeret Science og Talent skole. Det betyder blandt andet, at vi har klare mål for talentarbejdet, og at vi har to uddannede talentvejledere til at hjælpe med at planlægge undervisningen og finde frem til de elever på skolen, som har talent eller særlige forudsætninger for at deltage i programmet.

Sorø Privatskole blev certificeret i 2016 af Astra, det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed i Danmark.