Skolestart

Optag af nye elever på Sorø Privatskole sker i 0. klasse. For at sikre den bedste mulige start på skolen afholder vi indskrivningssamtaler, informationsmøder og besøgsdage før skolestart. Du kan læse mere om forløbet omkring skolestart herunder.

Optag af elever 

Eleverne optages på skolen efter dato for optagelse på ventelisten. Skolen kan dog se bort fra dette på baggrund af søskende på venteliste, søskende på skolen og hensyn til balancen mellem antallet af piger og drenge i klassen. Skolen har som udgangspunkt ingen optagelseskriterier. Det vigtigste er, at alle parter mener og tror på, at Sorø Privatskole er det rigtige skolevalg. I første halvår - skoleåret før barnet skal starte i skole - er der indskrivningssamtaler med barn og forældre og informationsmøder for forældre på skolen. I andet havlår - skoleåret før barnet skal starte i skole - er der fire besøgsdage (skoletimer) på skolen for børnene. Ugen før skolestart er der er et introfoløb for børnene i skolens SFO.

Tidsplan

  • 11. september 2018 - Informationsmøde for forældre, der har børn på venteliste (eller overvejer det) til 0. klasse, på skolen
  • Uge 44+45+46+47 2018 - Indskrivningssamtaler for børn på venteliste og deres forældre på skolen
  • 27. november 2018 - Informationsmøde for forældre, der har indskrevne børn, på skolen
  • 22. januar 2019 - "Skoletime" for børn til kommende 0. klasse i salen på skolen
  • 19. marts 2019 - "Skoletime" for børn til kommende 0. klasse i et klasselokale på skolen
  • 14. maj 2019 - "Skoletime" for børn til kommende 0. klasse i et klasselokale på skolen
  • 18. juni 2019 - "Skoletime" for børn til kommende 0. klasse på legepladsen på skolen
  • Uge 32 2019 - Introuge for børn til kommende 0. klasse i SFO'en på skolen
  • 12. august 2019 - Første skoledag for alle elever på skolen

(der kan ske ændringer i tidsplanen i løbet af året)

  

Spørgsmål?

Hvis I har spørgsmål omkring skolestart i 0. klasse, så kontakt afdelingsleder for indskoling, SFO & klub Johnnie Christiansen, 20 90 41 58, joc@sprs.dk.