I afgør hvad der er bedst at gøre

Nannas indlæg på bloggen før sommerferien er talen til årets afgangselever.

Kære afgangselever

Så lykkes det! Endelig er vi nået frem til jeres dimissionsaften. Denne aften er noget ganske særligt. Det er det altid, når vi tager afsked med vores søde elever, og sender dem videre ud i livet.

I år er det så under nogle helt andre forhold end vi plejer. Det er både ærgerligt, mærkeligt og uretfærdigt, men det er også smukt, anderledes og helt igennem fantastisk, for det vil være en aften der i den grad skiller sig ud fra alle de andre aftener. Og I vil være en årgang vi altid vil huske, den årgang der gik glip af så meget, og som måske derfor er kommet vores hjerter endnu tættere.

Når I om lidt forlader os på Sorø Privatskole, vil I fremover i alle lærernes, elevernes og mine tanker figurere som ”de gamle elever”, også selvom I ikke føler det.

For nogle af jer er det måske kun tids nok. I er klar til at sige farvel til skolen, traditionerne og hinanden. I skal videre. I har planer og store drømme om, hvad der nu skal ske.

For andre af jer er dagen måske kommet noget før end håbet. I er ikke helt klar til at sige farvel endnu. I har det som om, det hele er gået lidt for hurtigt, og at I havde mange flere oplevelser, som ventede forude.

Det kan også være, at I måske ser jer selv, som en kombination af de to. Men uanset om I føler jer klar eller ej, så er det i aften vi sætter punktum for jeres grundskoleforløb.

Jeg kan desværre ikke stå her og give jer alle svarene i livet, men jeg kan give jer nogle råd med på vejen, og fortælle jer nogle ting I skal være opmærksomme på, for der er stadig meget at lære erfare og tage imod.

Udover at tage en ungdomsuddannelse i de kommende år, skal I også finde jeres ståsted her i livet. I skal til at definere jer selv som mennesker, I er ikke længere børn. Det er en stor opgave der ligger forude, men I har et stærkt fundament at bygge på, så det skal nok gå.

Da jeg sad og forberedte denne tale til jer, fandt jeg inspiration om netop dette, hos den tidligere præsidentfrue Michell Obama, der udgav sine erindringer i 2018. Bogen hedder ”Becoming” altså at blive til.

Michelle Obama er en spændende kvinde. Som USAs førstedame var hun med til at skabe det Hvide Hus som imødekommende og rummeligt, samtidig med at hun etablerede sig som en stærk fortaler for kvinder og piger i hele verden.

Ja, det skal vel også nævnes at hendes mand hed Barack, og blev USA's første farvede præsident.

I bogen fortæller Michelle Obama om nogle af de oplevelser, der har været med til at definere hendes om menneske. Hun kom fra helt almindelige kår i Chicago i et middelklassekvarter med sorte og hvide. Hun lykkedes at blive uddannet jurist fra Princeton University og Harvard Law School. Det er ikke enhver beskåret i USA, hvor der stadig er stor forskel på rig og fattig, farvede og hvide.

Hun har et par betragtninger som jeg gerne vil dele med jer:

Hun siger et sted:

“Always stay true to yourself and never let, what somebody says, distract you from your goals.

I jeres alder er det naturligt at man står tvivlende over for fremtiden og alle de muligheder, der viser sig. I skal træffe mange valg i de kommende år, som kommer til at påvirke resten af jeres liv.

 Her er det en god idé at lytte til sig selv – at følge sin mavefornemmelse for, hvad I hver især har mest lyst. Livet består af en lang række af valg – og herigennem også fravalg, Det har I allerede erfaret. Vi kan ikke få og nå det hele. Vi må prioritere. Vi må vælge. Det har I også været nødt til i løbet af jeres skoletid. Husk på I jeres mange valg, at når I siger ja til noget siger I også nej til noget.

Når I skal vælge uddannelse, er det vigtigt, at I vælger det som interesser jer. Ikke hvad jeres kammerater siger eller gør. Det er OK at få gode råd, især fra jeres forældre (!) og lytte til hvad andre siger og har erfaret, men i sidste ende er det jer, der afgør, hvad der er bedst at gøre. ”Stay true to yourself”.

Et andet sted siger hun….

“Your story is what you have, what you will always have. It is something to own.”

I sidder hver især med jeres historie, en historie som I vil bygge videre på igennem hele livet. En historie som med tiden kan gøre jer og andre klogere på hvem I er, hvor I kommer fra, og hvorfor I har truffet disse valg i livet. Det er også jeres historie som bliver jeres holdepunkt i situationer med kaos, hvor I bliver usikre, eller hvor I ikke ved hvilken vej i skal gå, det er jeres historie og jeres valg som vil være med til at definere jer som mennesker og som I altid kan stå ved.

Sådan gælder det livet igennem. I livet er det en stor værdi at turde stå véd, hvem man er. Det er ens personlige historie. Den følger os. Og ingen er bedre til at fortælle den – og stå ved den - end vi selv er. ”Your story is what you are”.

I skal altså træffe de valg der er det rigtige for jer, og I skal kære jer om jeres historie i de handlinger I udfører, og så synes jeg der mangler en sidste ting, mod!

I skal turde. Det er med til at give mening i jeres tilværelse. I skal ikke være bange for at prøve at blive bedre, og I skal ikke være bange for at fejle. Faktisk har vi opfundet et helt særligt ord her på SPRS, som hedder fejltastisk, og det skal I tage med jer:

Jeg kunne ikke lige finde et Michelle Obama Citat om mod, så derfor går jeg lige over i en helt anden boldgade, og hiver fat i verdens største Basketball-stjerne Michael Jordan, som har udtalt følgende:

”Jeg har misset flere end 9.000 forsøg i min karriere. Jeg har tabt næsten 300 kampe. 26 gange har det været op til mig at score det afgørende point, hvor jeg har kikset. Jeg har fejlet igen og igen og igen i mit liv. Og det er derfor, jeg har fået succes.”

Det er selvfølgelig meget amerikansk. Men tankerne bag er de helt rigtige. Der er ingen der er perfekte, vi kan altid blive bedre, om det så handler om at turde række hånden op og sige sin mening, eller at gå op til de sidste årsprøver udelukkende for træningens skyld.

Succes handler ikke nødvendigvis kun om at tjene penge og blive berømt. Succes er også at lykkedes med det, man ønsker sig. At finde mening og tro på fremtiden, at bygge videre på sin historie, og det ved jeg, at I er en årgang som har alle forudsætninger for at lykkes med.

 I er en årgang som vi i den grad har oplevet som værende fagligt dygtige, ekstremt rummelige og meget opmærksomme på hvordan hinanden har det. I har været ansvarsfulde, kæmpet for det I tror på og handlet respektfuldt hele vejen. I er i bund og grund nogle rigtig dejlige unge mennesker med de rette værdier i livet, og som jeg er utrolig stolt af at kunne sende videre ud i livet.

Til slut vil jeg sige tak for mange dejlige år med jer allesammen her på vores skole. Tak til jer forældre for samarbejdet gennem årene og for den tillid, I har vist os ved at vælge Sorø Privatskole og lade os være med til at opleve og proppe viden ind i hovedet på jeres børn i alle disse år.

Tak også til mine kolleger på skolen for en kæmpe indsats. Det er en kæmpe fornøjelse at få lov til at lave skole sammen med jer hver eneste dag. I har alle stor faglig viden, I er gode formidlere og har den nødvendige menneskelige forståelse, der gør, at I møder eleverne i øjenhøjde, og der hvor de er. I er så afgørende for Sorø Privatskoles kultur og udvikling. TAK

9.x – 9.y – 9.z endnu gang tillykke.

Held og lykke fremover.