Skoleledelsen tager på safari
Disse coronatider byder jo ikke på meget rejseaktivitet. Ingen storbysferier, badeferier, oversøiske rejsemål eller andet er i kikkerten lige i fremtiden. Desværre! Og jeg må indrømme, at jeg glæder mig til, at jeg igen kan sidde på momondo og planlægge rejsemål til alverdens destinationer og drømme mig hen til skønne pauser med havets skvulpen i ørerne.
Derfor var jeg heller ikke sen til at melde mig og Lene til, da jeg hørte om indskolingens safaritur.
Sorø Privatskole sendte nemlig hele indskolingen afsted klassevis på safari på denne sidste dag inden efterårsferien.
Jeg må indrømme, at natten mellem torsdag og fredag bød på en noget dårligere søvn end jeg plejer. Rejsefeberen gjorde nok sit indtog, og det var da noget spændt, jeg mødte op på skolen i dag iført mit allerbedste safaritøj. Jeg fandt dog hurtig ud af, at jeg langtfra havde det rigtige gear og kunne med misundelse se på alle de velklædte børn som både havde kikkerter og safarihatte med, og som havde husket rygsække med ekstra mad og vanddunke.
Wow! De her børn vidste altså godt, hvilke store eventyr de skulle ud på. Da alle børnene var sendt afsted lidt tid før mig, listede Lene og jeg usete ned mod første safariopsamlingssted, hvor vi forventede at se en flot safaribus, som skulle fragte os rundt til alle de spændende dyr. Men vi blev noget skuffede. Der var nemlig kun en gammel safaribus tilbage, som manglede to dæk og havde mistet sit rat. Den gamle bus kom vist ikke sådan lige til at køre, så vi måtte nøjes med vores gode sko, og så ellers drage ud i den soranske bush.
Efter timers vandring i det smukkeste solskinsvejr og med småvabler i vandreskoene, mødte vi det første dyr. En stor løve lå og sov helt fredfyldt gemt i det høje græs. Med hjertet langt oppe i halsen, sneg vi os forsigtigt forbi i håbet om, at den ikke ville vågne og spise os. Måske den lige havde spist nogle andre der var kommet forbi dens vej?
Da vi ramte den store savanne var det første, vi fik øje på de stribede zebraer efterfulgt af en stor gruppe af høje giraffer med lange blålige tunger som spiste bladene på træerne. Smukt og fredfyldt var det ved vandhullet hvor flodhestene svømmede rundt og gabte, så vi kunne se deres lidt truende tænder.
Pludselig hørte vi lyden af en masse børn der snakkede. De var stimlet sammen i bedste safaristil om et stort træ, og højt oppe i træet sad en af børnene som måtte være klatret højt op og nu ikke kunne komme ned igen. Da vi kom tættere på viste det sig heldigvis, at det slet ikke var et barn, men en chimpanse som sad og spiste.
Vi havde en god snak med mange af børnene, som også fik vist os, at de selvfølgelig havde våben med på safari. Heldigvis havde de ikke skudt nogle dyr, for det var kun til brug ved selvforsvar.
En skøn safari er slut, og det er derfor tid til, at ønske alle en rigtig dejlig efterårsferie. Jeg håber, I får tid til masser af hygge med brætspil, film, dage i nattøj og meget meget mere.
