Min dimissionstale til årets afgangselever

Kære afgangselever

Vi er lidt vemodige, fordi I har været en del af vores dagligdag her på skolen – mange af jer gennem 10 år. Vi kommer til at savne jer. Men vi er samtidig glade, fordi vi kan tage afsked med en årgang, der er klar til at gå videre ud i livet, videre i uddannelsessystemet med al den nødvendige og nyttige viden her fra skolen, der er basis for klare sig i tilværelsen.

At I så har gennemlevet et sidste skoleår, der i den grad har skilt sig ud fra et normalt skoleår, ja – det har givet jer en forsmag på livet og dets vilkårlighed, som vi mennesker er nødt til at indordne os efter. Det har I gjort. I har affundet jer med de nye betingelser og har fået det bedste ud af de rammer, I har været nødt til at arbejde under her på skolen. Også selvom I måtte undvære Berlintur, skolefester, juleafslutning og andre begivenheder i skoleåret. 

Nu skal I så videre. Ud i livet. I skal ud og møde nye mennesker. Nye kammerater. Nye lærere. Der bliver stillet nye krav til jer, og jeg kan forestille mig, at I nok har en lille smule sommerfugle i maven, når det gælder den allernærmeste fremtid. Uanset om I skal videre på gymnasiet, efterskole, hhx, htx eller erhvervsskole. Eller noget helt andet.

Det er jeg sikker på, I alle er klar til. For det er med stolthed jeg kan sige, at vi på Sorø Privatskole nu sender en ny årgang livsduelige unge mennesker ud i tilværelsen. Unge mennesker der har fyldt rygsækken op med viden og kompetencer, som vil være en hjælp for jer, når I skal træffe vigtige valg i jeres liv.

Som jeres lærere glæder vi os over, at I i årene her på skolen har rykket jer. I er godt på vej ind i voksenlivet, og vi er stolte af jer, ligesom vi håber, at I er stolte over at have taget jeres afgangsprøve på Sorø Privatskole.

Uanset hvor I kommer hen, bliver I vurderet på, om I er ordentlige mennesker, der tager hånd om andre og fællesskabet – og ikke er typer, der udelukkende fokuserer på mig, mig, mig. 

Det er værdier, vi, sammen med jeres forældre, har forsøgt at indpode i jer gennem alle jeres skoleår, og her ved udgangen på det hele, kan jeg konstatere, at I både som individer og gruppe lever op til denne ordentlighed.

Men hvad er det nu at være ordentlig?

Ja, i dag er det måske ikke det mest tjekkede at være et ordentligt menneske. Det er nemlig ikke altid dem, vi lægger mest mærke til.

Den gode psykologiprofessor, Svend Brinkmann, synes, at vi skal fokusere på at kigge udad i stedet for at kigge indad. Når vi kigger ind ad drejer det nemlig udelukkende om os selv. Og det synes han er forkert.

Brinkmann opfordrer os til at kigge ”på hinanden, på fællesskabet – på det, der er større end den enkelte.”

Han siger:

”For det er netop ved at opdage alt det, der omgiver os, og det, der overskrider en selv, at livet giver mening. Der er jo ikke noget derinde i én selv. Vi er kun noget i kraft af hinanden og for hinanden. Så tidens krav om evig personlig udvikling og forandringsparathed er dømt til at skabe frustration og utilfredshed. 

En af verdens mest kendte videnskabsmænd, Albert Einstein, sagde det på en anden måde:

”Gå ikke efter at være en succes, men efter at være af værdi for andre”.
En ting, der også karakteriserer et ordentligt menneske, er, at det ikke er bange for at fejle og sige undskyld. Vi lever desværre i en kultur, hvor vi går meget op i, at vi ikke skal lave fejl. 

Det kan godt bekymre mig, for det at lave fejl er en menneskelig ting. Uden fejl udvikler vi os ikke. Og en ting er i hvert fald sikker: Vi laver alle sammen fejl. 

I mandags så jeg, ligesom størstedelen af Danmarks befolkning, at Danmark vandt 4-1 over Rusland. Efterfølgende var der interview med spillerne, og der var et ord som jeg bed ekstra meget mærke i, fordi det blev sagt af alle spillerne optil flere gange. Det var ordet fantastisk, det blev næsten helt komisk til sidst. Fantastisk er et fantastisk ord, fordi man kan mærke glæden og begejstringen i ordet. På skolen har vi valgt at sammensætte fantastisk med fejl og har skabt ordet fejltastisk, hvilket jeg så flot synes understøtter min pointe. Det er fantastisk at fejle, for igennem vores fejl bliver vi klogere på os selv og hinanden.

Jeg véd, at også I, igennem jeres skoletid hos os, har haft jeres udfordringer i fællesskaberne. Når mange mennesker er sammen, opstår der uomtvistelig let konflikter. Sådan er det. Nogle er frembrusende, andre ekstra følsomme, nogle opfanger det hele og andre ved slet ikke, at der er foregået noget. Sådan er det med forskelligheder når vi samler 24 elever og 48 forældre i en klasse. Det er i dette spændingsfelt at man vokser og opdrages. Man finder ud af at gå på kompromiser, man lærer at sige undskyld, tænke pyt, og at se på konflikterne fra forskellige synsvinkler. Man finder ud af, at andre ser tingene anderledes end en selv, og at det måske giver mening ud fra deres ståsted. Denne transformation har vi også set med jer. I har udviklet jer helt enormt og oplevet en udvidet accept af hinanden og jeres forskelligheder. Godt gået.

Men nu er I jo på vej videre ud i livet – ”det virkelige liv - som man siger”. 

I skal tage en kompetencegivende uddannelse, som det hedder. Og I skal på et tidspunkt finde jer et job, så I kan skabe de økonomiske rammer for den tilværelse, I ønsker at have.

Men véd I hvad?

I bliver ikke kun ansat pga. alle jeres høje karakterer. I bliver nok snarere ansat pga. jeres personlighed og evne til at begå jer blandt mennesker.

På linkedin – der populært sagt er er erhvervslivets facebook – så jeg et for nylig et opslag, hvor der var et billede af en flipover, hvor der stod ”10 ting som overhovedet ikke kræver noget talent”.

Herunder var der 10 punkter, som jeg nu nævner.

10 ting, der ikke kræver talent eller høje karakterer, er

1. at komme til tiden
2. at have en god arbejdsmoral
3. at gør en indsats
4. at være bevidst om sit kropssprog
5. at være energisk
6. at have en positiv holdning
7. at være passioneret
8. at være klar til at lytte og lære
9. at gøre mere end der forlanges
10.  at være forberedt

Man kan sagtens nævne flere lignende ting på en sådan liste. Men det er kendetegnende, at hvis I kan leve op til disse – som altså ikke har noget med karaktergennemsnit og uddannelsesniveau at gøre – ja, så vil I kunne klare jer på de fleste arbejdspladser og yde en indsats for fællesskabet og gøre den berømte forskel -som ordentlige mennesker.

Til slut vil jeg sige tak for mange dejlige år med jer allesammen her på vores skole. Tak til jer forældre for samarbejdet gennem årene og for den tillid, I har vist os ved at vælge Sorø Privatskole og lade os være med til at opleve og proppe viden ind i hovedet på jeres børn.

Tak også til mine kolleger på skolen for en kæmpe indsats. Det er en fornøjelse at få lov til at lave skole sammen med jer hver eneste dag. I har alle stor faglig viden, I er gode formidlere og har den nødvendige menneskelige forståelse, der gør, at I møder eleverne i øjenhøjde, lige dér hvor de er. I er så afgørende for Sorø Privatskoles kultur og udvikling. Og jeg glæder mig til at vi igen får et skolår, hvor vi kan være rigtig sammen og styrke det sammenhold og fællesskab som er kernen i det vi gør. TAK

9.x – 9.y – 9.z endnu gang tillykke. 

Held og lykke fremover.