Glædelig jul

Jeg har netop holdt min juletale i Klosterkirken i forbindelse med en skolens juleafslutning. Når jeg holder denne tale, plejer jeg at tale til forældre og bedsteforældre.

Men pga. ombygningen var vi bare os selv i år – elever og medarbejdere, hvilket nu også var hyggeligt, men jeg syntes, vi manglede de voksne lidt, måske mest til at synge igennem på de smukke salmer.

I talen udtrykte jeg min taknemlighed overfor skolens nysgerrige, ambitiøse, glade elever og medarbejdere, der har et stærkt tilhørsforhold til skolen og vores kultur. Det er vores elever og medarbejdere, der i fællesskab er med til at gøre Sorø Privatskole til noget helt specielt. Det skal vi huske, og det er jeg utroligt glad for at være en del af. 

Forleden, da jeg stod i kø i Matas for at købe den sidste adventsgave, stod jeg bag en far og hans dreng.

Drengen sagde til sin far:

”Far, jeg ønsker mig ikke den der mountainbike i julegave, alligevel.

”Nåh… Hvorfor dog ikke det?” spurgte faren.

Hvortil drengen svarede: ” Fordi jeg har fundet en splinterny ude i garagen….”

Julen kan være en tid med overraskelser. Og nogle af dem kan være svære at skjule. Mon ikke de fleste kender til det at finde gaverne et sted i huset og komme til at mærke lidt på dem, fordi man er så spændt på at finde ud af, hvad man får i julegave? Det kender jeg i hvert tilfælde til. Faktisk er jeg en gang gået så langt som til at åbne tre pakker og pakke dem ind igen, så mine forældre ikke fandt ud af det. Hvilket desværre gjorde juleaften mindre spændende.

For gaver er dejlige at få fra sin familie og venner. Det er også dejligt at give gaver og opleve at dem, man giver gaverne til, bliver glade for det, man har valgt.

Men…..gaver er jo ikke det, som julen primært drejer sig om. 

Først og fremmest er julen anledningen til, at vi er samlet her i Klosterkirken i dag.  

Jul handler også om traditioner, om lys i mørket, hygge indendørs, julepynt, dejlig mad og drikke og samvær med dem, vi holder af. 

Julen er tiden, hvor vi samles om traditionerne i familiens skød. Men sådan har det ikke altid været. Op til begyndelsen af 1800-tallet var julen nemlig ikke den familiehøjtid, den er i dag. Dengang boede mange på gårde ude på landet, og det var folkene på gården, man fejrede jul med, ikke familien.

Bønderne på landet samlede sig juleaften, spillede om pebernødder og spiste æblestykker stegt i fedt - forløberen for æbleskiver - og så sad man oppe til midnat, et levn fra den katolske tid, hvor man ventede på midnatsmessen. 

Inde i byerne holdt borgerskabet jul, men det var ikke noget særligt dengang. Det var først i starten af 1800-tallet, at man begyndte at kæde familien og julen sammen, og at borgerskabets børn begyndte at få julegaver. Til sammenligning var det først i starten af 1900-tallet, at de mindrebemidlede måske fik råd til en lille gave.

Her mere end 100 år senere fejrer vi fortsat jul med vores familier med alle de traditioner, vi har hver især. Tilpasset vores tid. Men vi mærker historiens vingesus og kan tænke på, at sådan har vores bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre også fejret julen med hinanden. 

Gaverne er dog gået fra at man fik et par sokker, eller et viskestykke til at man fik porcelænsdukker, fiskekroge, en fodbold, et dukkehus, en walkman, en barbiedukke, en cd, et bipbipspil til nu at få Fifa19, Nintendo switch, airpods eller måske en mountainbike…

Nu står juleferien så for døren, og jeg vil ønske, at I alle kommer til at få nogle dejlige juledage og vil nyde samværet med dem, I holder af. ”Det er nemlig i juletiden, man har tid til at have tid”. 

Og så ses vi i det nye år - mandag den 6. januar – friske og veloplagte og klar til igen at tage fat på nye, sjove og spændende skoledage.

Glædelig jul og godt nytår til jer alle sammen!