En del af min person

Tristan kom til SPRS i slutningen af femte skoleår, da han ikke trivedes som ordblind på den folkeskole, han gik på i Slagelse. Tristan blev diagnosticeret ordblind i 3. klasse, men hans forældre havde allerede i årene inden haft en mistanke, da hans storesøster også er ordblind.  

”Da jeg fik at vide, at jeg var ordblind, vidste jeg ikke, hvad det betød for mig. Jeg havde svært ved at læse og skrive lige så godt som de andre i klassen, men ellers tænkte jeg ikke over det,” siger Tristan

”Dengang var det rart at få en forklaring på Tristans problemer med at læse og stave,” tilføjer Tristans mor Helle Staalgaard. ”Men vi var ikke tilfredse med den støtte han efterfølgende fik, og fagligt gik han i stå. Han fik en IT-rygsæk, og vi fik en times kursus i brugen af udstyret, men det var alt, så vi følte, vi stod ret alene tilbage, og Tristan var stort set var overladt til sig selv i klassen. Faktisk ville lærerne rykke ham i specialklasse pga. hans ordblindhed. Det var jeg på ingen måde enig i, da jeg var sikker på, at Tristan har masser af potentiale for læring med den rette støtte, især hvis han lærte at bruge sine hjælpemidler rigtigt. ”

”Vi valgte, derfor at melde Tristan ind i Sorø Privatskole, da skolen havde det tilbud til Tristan, som vi havde ledt efter. Og det er siden gået godt. Tristan har lært at bruge sine hjælpemidler på den rigtige måde. Han føler sig vellidt af sine lærere og føler ikke, han er i vejen,” siger Helle Staalgaard.

”Jeg synes, det er rart, at det er helt normalt i klassen i dag, og at jeg er som de andre. Jeg bruger min AppWriter i alle fag, og den fungerer fint,” siger Tristan, der er blev gladere for at gå i skole.

”Jeg har rykket mig meget fagligt i forhold til tidligere,” nævner han.

Tristans mor tilføjer, at man som forældre til et ordblindt barn naturligvis skal være til stede og støtte, når det gælder det psykiske og faglige pres, barnet vil være under, når det ikke ligner de andre børn. Det tager længere tid at lave lektier, og det kan også være svært altid at huske, hvad der blev sagt i timerne.

”Tidligere skjulte jeg, at jeg var ordblind. I dag er det at være ordblind en del af mig. Men det er først efter jeg kom på SPRS, at jeg har stået ved det. Jeg har en god følelse, når jeg tænker på min ordblindhed i dag. Det er ikke noget, man skal græde over, og det er en del af min person,” siger Tristan.

”Det kræver erkendelse og accept af, at man er ordblind. Tristan er stadig i gang med at acceptere, at ordblindhed er et livsvilkår for ham. Jeg er dybt taknemmelig over, at Sorø Privatskole har vist Tristan, at han er i stand til at lære – og givet ham vilje og lyst til det. Lærerne viser, at de tror på ham. De har kigget på ham med nye øjne i forhold til hans tidligere lærere, og de har hjulpet ham til at få gang i brugen af hjælpemidler i dagligdagen,” siger Helle Staalgaard.

Tjek siden "Hjælp til vores ordblinde elever", hvor du bl.a. kan læse interviews med andre af vores elever, der fortæller om at leve med ordblindhed.