0.Z smager sig gennem vokalerne

I 0.Z er de i fuld gang med lære alfabetets bogstaver. I øjeblikket arbejder klassen med at lære vokalerne, som de smager sig igennem.

Hver vokal forbindes med en smagsoplevelse, så eleverne har bl.a. smagt på Agurker, Is og Oliven.

Torsdag er de nået til Y, og da én af eleverne nævner et ord med Y – Ymer, springer deres lærer Lenette Poulsen straks hen til køleskabet og frembringer to liter ymer med tilhørende drys.

Det skal eleverne smage. De får hver en ske og et bæger, som Lenette hælder ymer og drys i. De første må vente på, at de sidste har fået, før de går i gang med at spise. Og det er en umiddelbar succes, for alle beder om en ekstra portion. Ymer og Y’et synker bogstaveligt ned i eleverne.

”Vi arbejder med hver vokal i to dage,” fortæller Lenette. ”Vi skal synge en sang med Y, og vi skal også ned også skrive Y’er på fliserne og lave menneske-y’er på fodboldbanerne og meget mere.”