Fødselaren blev 132 år

Sorø Privatskoles fødselsdag blev fejret af elever og medarbejdere med musik, fællessang og is.

 

Sorø Privatskole blev fredag fejret af elever og medarbejdere med musik, fællessang og indtagelse af store mængder is fra Emils Chokolade i Storegade.

Det er én af mange tradtioner på Privatskolen at fejre skolens fødselsdag den 1. september.

For 132 år siden - i sensommeren1887 - kunne man finde to annoncer i Sorø Avis med følgende ordlyd:

 

Sorø Pigeskole

begynder sin Virksomhed 1ste September. Tiden og Stedet, hvor Børnene skulle møde, vil nærmere blive bekendtgjort.

Sorø, den 17de August 1887.

Komiteen."

-------------

"Sorø Pigeskole.

De indmældte Elever anmodes om at møde i den gamle Regents paa Torvet

Torsdagen den 1ste Septbr., Kl. 9 Formiddag, medhavende deres tidligere brugt Skolebøger.

Sorø, den 25de August 1887.

Komiteen."

Herefter har det, der blev til Sorø Privatskole, været en realitet i 132 år.