8. og 9. årgang præsenterede løsninger på unges udfordringer

Torsdag og fredag 16. og 17. november præsenterer elever på 8. og 9. årgang deres projekter efter flere dages forberedelser.

Årets emner drejer sig om unges forhold til alkohol og rygning - og deres generelle trivsel og motionsvaner.

Eleverne skal i deres projekter foreslå initiativer og indsatser, der kan sikre, at unge kan få et fornuftigt forhold til rygning og alkohol - og hvordan man kan inspirere til at dyrke motion og generelt styrke den daglige trivsel. 

Der er mange emner i spil rundt om i klasseværelserne, hvor elvernes præsentationer er vidt forskellige - lige fra den klassiske power point og  flot designede plakater til opslag på TikTok og Men in Black-typer på slap line.

Det er dage med stor aktivitet, og der bliver forberedt og diskuteret, lyttet og stillet spørgsmål.

Efter hver præsentation evaluerer lærerne det faglige indhold og vurderer, hvordan budskaberne kom udover rampen.