SPRS lyste op i Sorø

Sorø Privatskole deltog i Sorøs Kyndelmisse-arrangement lørdag den 25. januar. Her markerede man traditionen tro, at midvinter er nået, og lysere tider er i vente. 

I skolegården kunne man også i år opleve et kæmpe lysshow og et imponerende videokor på muren till Frederiksvej 2. Desuden kunne man beundre en række kunstværker, der var udstillet og belyst i mange af skolens vinduer. 

"Vi støtter selvfølgelig Kyndelmisse i Sorø, og vi oplevede et stort fremmøde til vores show i skolegården. Det var dejligt, at mange elever og forældre kiggede forbi sammen med mange andre af byens borgere," siger skoleleder Nanna Øhrgaard. 

Sorø Privatskole har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar sammen med andre privatskoler i regi af Danmarks Private Skoler. Kodekset – der kaldes de syv samfundsløfter – betyder, at skolerne skal arbejde med områder, der gavner samfundet som helhed.  

Et af disse områder "skolen og omverden". Det betyder i praksis, at vi har konkrete aktiviteter og indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af. Kyndelmisse i Sorø er et eksempel på dette.