Juleafslutning i Klosterkirken

Selv om Klosterkirken var præget af restaureringsarbejde blev juleafslutningen traditionen tro smuk og stemningsfuld.

Klosterkirken var fyldt med elever og medarbejdere til sidste plads, da sidste dag før juleferien blev fejret.

Julesalmer, julesange, juleevangeliet, kor, blokfløjter, violiner, orgel og meget mere fik alle deltagerne i den bedste julestemning.

"Nu står juleferien så for døren, og jeg vil ønske, at I alle kommer til at få nogle dejlige juledage og vil nyde samværet med dem, I holder af. ”Det er nemlig i juletiden, man har tid til at have tid”.  Og så ses vi i det nye år - mandag den 6. januar – friske og veloplagte og klar til igen at tage fat på nye, sjove og spændende skoledage.

Glædelig jul og godt nytår til jer alle sammen," sagde skoleleder Nanna Kofoed Øhrgaard i sin tale til elever og medarbejdere.