Tanker om et styrket samarbejde mellem skole og virksomheder

Jeg var bl. a. til et spændende møde med kommunen, virksomheder i Sorø og skolefolk fra byen. Vi diskuterede, hvordan vi kan forbedre samarbejdet mellem skole og virksomheder. Der var mange spændende tanker og mange tiltag, som allerede er i gang. Pedersborg skole bl. a. har været i gang med et meget inspirerende projekt med Hørkram.

På mødet kunne jeg ikke andet end blive grebet af den hellige ild: ”Wow det der lyder fedt, spændende ide, sjovt indslag, det skal vi også på vores skole osv....” var nogle af de tanker, jeg tænkte, men efter lidt refleksion kom en helt anden tanke frem til mig: Det nytter jo ikke noget, at det er mig, der sidder der og bliver inspireret til, hvordan vi kan styrke samarbejdet mellem virksomheder og skolen. Det er jo lærerne, som skal løfte opgaven. Det er dem, der skal inspireres til, at dette samarbejde kan blive styrket.

Økonomisk begejstring

Da jeg gik derfra, helt høj af fede tanker, ringede min telefon. Det var bestyrelsesformanden og hurtigt faldt snakken og tankerne på økonomi, muligt byggeri og tanker om interessante opgaver, både på den lange og korte bane. (Ja, jeg er menneske som let lader sig begejstre, selv over økonomiJ)

Da jeg lægger på (hvis man overhovedet kan tale om, at man gør det med en mobiltelefon…) har jeg fået andre spændende tanker og ideer om helt andre ting på skolen, som er mindst lige så vigtige som skole-virksomhedsarbejdet.

Skoledagen slutter og en lille kort løbetur (hvilket er alt hvad jeg har luft til i øjeblikket, ikke kalendermæssigt, men åndedrætsmæssigt) får mine tanker til at falde på plads.

Skal give mening

Hvis vi skal styrke skole-virksomhedssamarbejdet, skal det først og fremmest give mening for vores lærere, så de ikke føler, at det er en opgave, vi presser ned over dem, og som de skal løfte, bare fordi vi synes, det er en god ide.

Lærerne skal have ejerskab til ideen, og så skal det give mening for såvel dem som eleverne. Jeg tror på, at det er fantastisk for vores elever at møde forskellige fagfolk og deres fag i skolen, men jeg tror ikke vi når ret langt ved at invitere f.eks. en elektriker ind og fortælle vores elever, hvad det vil sige at være elektriker.

Sandsynligheden for at 24 ud af 24 elever vil tænke: Jeg skal ikke være elektriker, så jeg ser ud som om jeg lytter og skriver noter, imens jeg i virkeligheden tænker på noget andet, eller kommer til at skrive en besked på computeren til en klassekammerat, (svarende til hvad vi andre skrev på papir og krøllede sammen til en hård kugle og kastede igennem klasselokalet når læreren ikke var opmærksom… kan I huske det?) er ret stor.

Ægte samarbejde

Hvis det skal være meningsfyldt, skal vi have fagfolkene ind, når eleverne skal lære noget nyt, og så skal de, gennem det at formidle noget fagfagligt, skabe en nysgerrighed hos eleverne for deres fag. Derfor skal vi have en elektriker ud og lave forsøg med strøm, en kok ud og lave mad, en zumbainstruktør ud i idræt osv. osv.

Herigennem tror jeg på, at vi kan få et ægte samarbejde, som bliver båret af de stærkeste kræfter - nemlig af de superengagerede og dygtige lærere og elever, der hvor det passer ind i deres læring, deres hverdag, deres årsplan.