En ny situation for os alle

Så er vi halvvejs i den første uge, og hvem ved hvor mange uger der reelt kommer? Det er en hård omgang, og vi må være tålmodige, overbærende og passe på hinanden.

Jeg synes, vi er kommet godt fra start, selvom der har været en del problemer med alle portaler og onlinetjenester, da systemerne er max presset. Det er her, vi skal bruge vores tålmodighed.

Lærerne knokler med at lave undervisningsforløb på en helt ny måde, og jeg synes virkelig, at de udviser forandringsparathed, når de kaster sig ud i fjernundervisning, indscannede dokumenter, vejledning over chat mm. samtidig med at mange af dem har deres egne børn, som de også skal hjemmeundervise.

Måske er lektiemængden i øjeblikket for stor, for svær eller noget helt tredje, fordi der gives undervisning på en helt anden måde, som aldrig er prøvet før, og som det kan være svært for lærerne at styre. Det er her, vi skal være overbærende.

Det er en ny situation for alle, og der vil blive begået fejl, som statsministeren så flot siger. Vi laver også fejl, men en ting er helt sikkert, vi gør, det vi gør, med de allerbedste intentioner.

Jeg er virkelig stolt af personalet på SPRS. De er så professionelle og dygtige. Hvor ville jeg ønske, at I alle kunne opleve, hvordan de knokler, samarbejder og løfter i flok. Jeg er imponeret. Omstillingsparathed er en vigtig egenskab i vores verden, og det må jeg da sige, at vores elever er. De sætter sig ved bordet og knokler med alle de opgaver de får, og gør det så godt de kan. Mere kan man vel ikke ønske sig?

Måske er der for mange opgaver, måske er nogle af dem alt for svære, måske kræver det lidt for meget hjælp, og det må vi finde ud af hen ad vejen, i en god tone og med respekt for hinanden, sådan som vi plejer at gøre det på SPRS.

Jeg er ligeledes imponeret over, hvordan vores forældre, støtter op om skolen og undervisningen, velvidende, at de ikke er uddannede skolelærere allesammen, at de også har et job at passe, og der samtidig kan være store konsekvenser vedrørende arbejde og løn i nogle familier. Mange er presset derude, det ved jeg godt. Små børn, lektier, job og meget få relationer kogt sammen i de små hjem kan komme til at presse selv de bedste og ressourcestærkeste familier. Det er her vi skal passe på hinanden.

Jeg tror, det er vigtigt, at børnene har opgaver, der skal laves, men de skal ikke sidde og knokle fra morgen til aften. De skal have noget at lave, opgaver der giver mening og som er sjove, anderledes og vigtigst af alt, nogle de selv kan løse. Støder man på opgaver, der er for svære, giver tårer på kinden eller frustrerer for meget, så spring dem over.

Det er kun jer, ude i hjemmene, som ved hvad der er det rigtige i forhold til jeres børn, hvordan dagsformen er, og hvad der ellers fylder. Det har vi helt tillid til, at I forældre er kompetente til at træffe beslutninger omkring. Vi skal nok være der og samle op på fagligheden, når vi er samlet igen, og hvis vi oplever, at der er enkelte huller i indlæringen. Husk, at det at gå i skole skal være sjovt, også når der er hjemmeundervisning.

Jeg håber, vi snart ses alle sammen igen, og at vi alle kommer godt ud på den anden side.

Pas godt på jer selv og ikke mindst hinanden.