Dramaholdet opførte Grease

4.-6. årgang opførte musicalen Grease fire gange.

Sandy og Danny er hovedpersonerne i musicalen Grease, der så dagens lys som film i 1978 med John Travolta og Olivia Newton-John i hovedrollerne.

Torsdag 12. december var så det så dramaholdets tur til at gøre de mange roller i musicalen levende i en forestilling anno 2019. Musicalen blev opført fire gange for hhv. kommunens børnehaver, indskoling (0. - 3.klasse), mellemtrinnet (4. -6.klasse) og elevernes forældre.

Stykket handler om en gruppe elever på en amerikansk high school i 50'erne. Danny Zuko tilhører en drengegruppe, der gerne vil have et godt ry, men Danny har i sommerferien mødt den søde Sandy Olsson fra Australien og er blevet forelsket i hende. Herefter udvikler historien sig med sang og musik, der blev varetaget af skolens musiklærere, Stefan Baadsager og Toke Stryhn.

Efter forestillingen for børnehaverne blev der serveret risengrød. Det gav ro i salen og styrkede julestemningen hos børnene.