At være ordblind er bare en del af dagligdagen

”Min ordblindhed er ikke noget, jeg tænker særligt over i hverdagen. Vi er fire ordblinde i klassen, så når vi bruger hjælpemidler, er det helt naturligt. Vi deltager også i projektopgaver og andre ting ligesom de andre i klassen, ” siger Viggo Horne 8.X.

På SPRS følger vi løbende elevernes udvikling og mulige tegn på ordblindhed fra 0.-9. klasse. Det sker bl. a. ved hjælp af stave- og læseprøver.

”Her på skolen er det sådan, at når en elev er konstateret ordblind, tager vi en samtale med eleven og forældrene om, hvad det indebærer.  Alt efter behovet får en ordblind elev tilknyttet en støttelærer et antal timer om ugen.  Denne støtte kan foregå i elevens klasse eller på små hold med andre ordblinde, ” siger Julie Andersen, der er én af skolens lærere, der underviser ordblinde elever.

Hun understreger, at information af vigtig, når en klasse får en ordblind elev. "Vi gør en del ud af at forklare alle eleverne, hvad det vil sige at være ordblind, og vi viser nogle eksempler på de udfordringer, som en ordblind kæmper med,” siger Julie.

 

Tager længere tid

Viggo Horne i 8.X havde netop fået konstateret ordblindhed, da han begyndte på skolen 4. klasse. Han fik tilknyttet en ordblindelærer som støtte og fik adgang til en række hjælpemidler, der hjalp ham med at læse og skrive.

”I dag er det ikke svært for mig at læse og skrive, når jeg bruger mine værktøjer. Men det tager selvfølgelig længere tid for mig end for de andre i klassen.  Jeg lytter til tekster og får min tale til at blive tekst, ” siger Viggo.

Det tager typisk 10-20 minutter længere for Viggo at løse en opgave i forhold til kammeraterne.

Ved de afsluttende afgangsprøver kan ordblinde elever få op til en time ekstra til at løse opgaverne.  

 

Ordblindeteam

”På mellemtrinet har vi som lærere for ordlblinde meget rugbrødsarbejde med at få styr elevernes grundlæggende brug af værktøjerne, mens vi i udskolingen fokuserer på at følge klassens årsplan, ligesom vi prioriterer de emner, som vi véd eleverne kommer til prøve i,” siger hun.

På SPRS er der etableret et ordblindeteam, der udover at varetage støtteundervisningen og tests, inviterer forældre til årlige infoarrangementer. I ordblindeugen (uge 40) tager teamet med alle skolens ordblinde elever på tur. Det har senest givet oplevelser på H.C. Andersen Museet i Odense og Experimentariet i København.

 

Tag det roligt

”Min ordblindhed er ikke noget, jeg tænker særligt over i hverdagen. Vi er fire ordblinde i klassen, så når vi bruger hjælpemidler, er det helt naturligt. Vi deltager også i projektopgaver og andre ting ligesom de andre i klassen, ” siger Viggo.

Et råd fra Viggo til andre elever, der bliver konstateret ordblinde, er,  at man skal tage det roligt. ”Det er bare en del af hverdagen. Man vænner sig til det, og det er ikke særligt slemt. Det er fint nok at få at vide, man er ordblind, men jeg skulle da først lige vænne mig til tanken,” siger han.

Viggo kendte på forhånd til ordblindhed hjemmefra, da bl.a. hans far og søster er ordblinde.

Julie peger på,  at for nogle forældre kan det være vanskeligt at acceptere i første omgang, men de fleste slår sig til tåls med, at det er OK.

”Når deres barn kommer i gang med hjælpemidlerne, bliver det en naturlig del af dagligdagen.  Det er vigtigt at understrege, at barnet ikke bliver udstillet Skellet mellem at være ordblind og ikke være ordblind er ikke så udpræget længere. Vi bruger jo alle sammen stavekontrol og hjælpemidlerne i dag er gode og intuitive at bruge,” siger Julie.

 

Viggo Horne arbejder med AppWriter, der er et program, der kan hjælpe med både skrivning og læsning. Det kan fx læse elevers egne opgaver højt, så man lettere kan fange sproglige fejl i sine opgaver. Et andet program er Txtanalyser,, som er et sprogværktøj, der korrigerer stavefejl og grammatiske fejl, mens man skriver. Desuden bruger han Nota, der er et digitalt bibliotek med adgang til mere end 50.000 bogtitler som lyd- og e-bøger. Han ses her med sin lærer Julie Andersen.