Et brag af en lysfest

Kyndelmisse på Sorø Privatskole trak mange tilskuere til ilddans og kyndelmissekor i kæmpeformat.

Det var første gang Sorø Privatskole deltog i Sorø Kommunes store lystfest, Kyndelmisse, der lørdag den 25. januar trak tusindvis af deltagere til byen. Mange af dem valgte at lægge vejen forbi skolegården.

Og det var en god idé, for her kunne man opleve en dragende ilddans ved 6. årgang, der til dunkende technomusik jonglerede med levende ild og flotte farver mod en dramatisk oplyst facade. Det var en optræden, der udløste mange klapsalver.

Mere roligt - og poetisk - var 5. klassernes kæmpe videoinstallation, hvor de i kor sang Jeppe Aakjærs Kyndelmisse-sang "Sneflokke kommer vrimlende" og på skift fortalte om, hvorfor vi fejrer Kyndelmisse her i den mørke vintertid.

4. årgang havde dekoreret skolens vinduer ud mod skolegården, som gav spændende lyseffekter, og 3. årgang havde fremstillet en figur i genbrugsmaterialer, der var var udstillet i skolegården.

Herudover var der i skolegården opstillet fire kraftige projektører, der lyste op mod himlen. De fire spots kunne ses over hele byen.

Det blev et brag af en lysfest.

TV2Øst-reportage

Den regionale tvstation, TV2Øst, dækkende begivenheden og omtalte Sorø Privatskoles lysfest:

Se artikel om lysfesten på TV2Øst med fotos fra skolen.

Se to indslag om lystfesten på TV2Øst med fokus på ilddansen: Reportage og afsluttende billeder.