Alt det du (måske) ikke vidste om Danmarks Private Skoler

Sorø Privatskole er medlem af Danmarks Private Skoler, der er en interesseorganisation for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser i Danmark.

”Vi har valgt at være medlem af foreningen, fordi det styrker vores gennemslagskraft over for de politiske beslutningstagere, når vi som samlet branche ønsker at påvirke politikere og embedsmænd i fx Undervisningsministeriet og Folketinget. Samtidig er vi del af et netværk sammen med andre private skoler, og vi kan løbende trække på rådgivning og uddannelsestilbud” siger skoleleder Nanna Kofoed Øhrgaard.

Danmarks Private Skoler har netop udgivet ”Fakta 2022”, hvor I kan finde fakta om bl.a. skolerne, skolernes elevtal, skolernes rammevilkår, økonomi, fripladser, mønsterbrydere, elever med særlige behov, undervisningseffekt mv.

Bl.a. kan man læse at…

  • der i skoleåret 2020-21 var 551 frie grundskoler og 1.080 folkeskoler. De frie grundskoler havde 122.074 elever, mens folkeskolerne havde 517.532.
  • det er et lovkrav, at frie grundskoler skal sikre en egenfinansiering. Det betyder i praksis, at skolerne skal opkræve forældrebetaling.
  • de private skoler har deres historiske rod i private realskoler, der opstod i 1700-tallet.

Læs mere i Fakta 22.

”Vi har valgt at være medlem af foreningen, fordi det styrker vores gennemslagskraft over for de politiske beslutningstagere, når vi som samlet branche ønsker at påvirke politikere og embedsmænd i fx Undervisningsministeriet og Folketinget,” siger skoleleder Nanna Kofoed Øhrgaard.
SPRS er medlem af Danmarks Private Skoler, der er en interesseorganisation for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser i Danmark.